Første semester eksamen på Multimediedesigneruddannelsen er en mundtlig individuel eksamen, der tager udgangspunkt i den studerendes egen udarbejdede procesportfolio, præsentationsportfolio og plakat.
Design Thinking (IDEO), har været en gennemgående tankegang, gennem alle projekter, vi har skulle lave dette semester. Dette projekt, har ikke været en undtagelse.
Jeg startede projektet med at undersøge og researche min målgruppe, hvilke kompetencer jeg kunne tilbyde dem. Min målgruppe de seneste år, har været mennesker og institutioner inden for kultur. Jeg har arbejdet inden for film og fotografi, siden 2021 og har planer om at fortsætte den vej. Derfor ville det give mening for mig, at fortsætte den vej og målrette mit portfolio mod disse mennesker.
Efter denne konklusion, kiggede jeg på, hvordan jeg kunne udforme mit brand. Tonen blandt kultur mennesker, har altid været meget uformel og personlig. Dette sker blandt andet, fordi meget arbejde inden for denne sektor, sker på baggrund af kontakter og bekendte. Jeg ville vise min person og passion gennem hjemmesiden, men balancerer dette med et professionelt udtryk.
Derfor valgte jeg neutrale farver og en moderne typografi. Valget af dette var også, fordi jeg ikke ville risikerer at hjemmesidens farver clashede med mine billedere. Billederne får lov til at være farven på hjemmesiden.
Udfra dette, lavede jeg wire-frames, style tiles, mock up og prototype.
Forarbejdet hjalp mig rigtig meget, da jeg skulle i gang med at kode.
Jeg havde en plan og en struktur, der pejlede mig mod det færdige produkt, hvilket gjorde det nemmere at kode, fordi jeg vidste helt præcist, hvad jeg skulle kode. Jeg kodede phone-first og brugte derefter en media query til at skalere hjemmesiden til tablet og desktop, så siden var responsiv. Jeg kodede hele siden i løbet af den første uge, så jeg kunne have den med til silent feedback på skolen.
Efter silent feedback stod det klart, at der var nogle forbedringer, jeg kunne kigge på. Jeg begyndte, at kigge mere yderligere på hjemmesidens opsætning, da noget af feedbacken udpegede, at jeg skulle kigge yderligere på CRAP. Særligt proximity. Jeg finpudsede en række ting, blandt andet distancen mellem elementer, min header, min footer, optimerede billede og skrev yderligere information om mig selv.
Jeg brugte lang tid på at finpudse – både brugergrænsefladen og strukturen på koden bag. Jeg fandt stor glæde i kodestruktur; sætte ting i forbindelse med hinanden, lave kode der er struktureret godt, så det er nemt at læse og løse evt. problemer i koden.
Fordi, jeg havde lavet meget af min kode, før vi havde undervisning i GitHub, var mange af mine commits også de små rettelser, jeg lavede herefter.
Vi var i en studiegruppe af fire, som snakkede sammen på discord, hvilket fungerede virkelig godt.
Vi skrev eller ringede sammen, når en af os havde problemer og hjalp hinanden med at løse det. Vi var gode til at give hinanden feedback på plakat og hjemmeside, og give svar hvis der var noget, nogen var i tvivl om.
Vi mødtes aldrig fysisk, men jeg tror det var okay, fordi alle var så optaget af deres kode og hjemmesiden, at det var svært at bryde ud af et godt flow, så snart man var i det.
Jeg sad selv fra 8-16 hver dag og arbejde, og jeg tror ikke, jeg havde fået det samme ud af det, hvis jeg havde siddet sammen med andre. Det fandt jeg ud af, fordi vi var nemlig også en masse, der mødtes på skolen.
Jeg var deroppe et par gange, men fandt hurtigt ud af, at jeg arbejde bedst derhjemme, uden for mange distraktioner og for meget larm. Jeg arbejde bedst individuelt, når jeg ved, jeg ikke bliver afbrudt og bliver for overstimuleret af alle mulige indtryk. Derfor var hjemmet perfekt for mig, og jeg følte virkelig, at jeg arbejde produktivt fra dagens start til dens slut.
Det har været virkelig fedt, at få så lang tid til at lære kode og få det helt ind under huden. Jeg havde været bange og bekymret for, at jeg ikke ville kunne finde hovede og hale i noget af det, og jeg ville ende med at give op.
Jeg oplevede det stik modsatte. Jeg dykkede fuldstændig ned i det, og kunne forsvinde i kodningen i flere timer, uden at ænse til og sted. Det var fantastisk.
Jeg nød virkelig at dykke ned i noget nyt, og se et puslespil blive samlet live. Når der var et problem, som jeg fik løst, havde jeg en kæmpe følelse af succes, som gav mig lysten til at forsætte arbejdet.
At portfolioet skal sælge os selv, gav mig ekstra incitament til at gå helt i dybden med det, fordi jeg virkelig ville lave noget, jeg kunne tage med mig videre.
Jeg føler virkelig, jeg er kommet gennem det her projekt og har lært en masse og fået en meget større forståelse for kodning.