/ kodning af hjemmeside

eksamen, 2. semester

Hvordan kan Liwira skabe en stærk, selvstændig tilstedeværelse på digitale platforme – og hvordan kunne det se ud i praksis?

/ design thinking og brand

Design Thinking (IDEO), har været en gennemgående tankegang, gennem alle projekter, vi har skulle lave dette semester. Dette projekt, har ikke været en undtagelse. 

Vi startede projektet med at undersøge og researche Liwiras nuværende og muligt fremtidige målgruppe, og fandt ud af, at en realistisk målgruppe ville hedde kvinder mellem 30 – 50 år.  Her efter fandt vi ud af, hvad de kunne tænke sig fra en hjemmeside som Liwira gennem interviews, spørgeskemaer og brugertest på Liwiras nuværende side. 

Vi kom frem til at lave en hjemmeside, der var elegant og personlig, med funktionalitet i forsædet. Udfra dette, lavede vi wire-frames, style tiles, mock up og prototype. 

/ design og kodning

Vi brugte lang tid på at få sendt spørgeskema ud, interviewet målgruppen og derefter lavet think aloud test på Liwiras nuværende hjemmeside.

Derefter, startede designprocessen, hvor vi begyndte at designe og lave content på baggrund af vores insights fra målgruppeforståelse. 

Jeg var designansvarlig og arbejdede på farvepalette og layout. Jeg lavede derfor en række wireframes og style tiles, som vi i gruppen vurderede og revurderede indtil vi nåede til det endelige design. Dette design og style tile, blev fremvist til Lisbeth, som var meget begejstret. Derfor fortsatte vi den retning, vi havde sat op. 

Vi testede igen på den prototype, vi havde lavet, inden vi så endelige begyndte at kode, med nye og flere forbedringer, vi havde fået fra think aloud test med målgruppen.

Sofie og jeg begyndte at kode hjemmesiden. Da Sofie var ansvarlig for kode og jeg for design, gav det god mening, at det var os, der førte an på den front, mens Mikkel og Peter arbejde mere fokuseret på content delen. Vi havde nogle lange dage med kodning, hvor vi arbejde meget koncentreret med at få sat sider op, så alle kunne komme i gang med at kode deres JavaScript sektioner. 

Da disse var kodet, validerede vi koden og sørgede for det levede op til best practises og satte den live.

/ layout og brugervenlighed

Som designansvarlig, synes jeg selv, der er en del steder at forbedre. Jeg har virkelig haft svært ved at gennemskue, hvordan man laver en brugervenligløsning på at sammensætte en gavekurv og jeg bøvlede også med, hvilke elementer, der præcis skulle være på nogen af siderne. Mest af alt de sider, som var “mellemstationer” som f.eks. vores produktside, hvor der ses et udvalg af forskellige brands og kategorier, men hvor selve produkterne ikke er listet. 

Jeg er ikke rigtig tilfreds med sidens udtryk, men dette skyldes mit eget arbejde i design processen, hvor jeg oplevede at sider i figma ikke så ud på samme måde, når de blev kodet, på grund af skaleringen. Jeg havde siddet og arbejdet, uden at gå ind i prototypemode særlig tit, udover for at tjekke om komponenter virkede. 

/ studiegruppe & projektstyrring

Som nævnt, havde vi delt nogle ansvarsområder op, så vi vidste, hvem vi skulle gå til, hvis der var noget, der skulle drøftes og så man hele tiden vidste, at nogle havde overblikket over en given proces. Vi arbejdede både sammen og hver for sig, grundet vores opdeling af arbejdet. Denne opdeling lod sig også gøre, fordi vi kørte med et SCRUM board, der gjorde det muligt for os hele tiden at have overblik over, hvor vi var og hvad vi manglede.

Derudover, startede vi også med at lave vores interne analyse med risikoanalyse, interresantanalyse, gruppekontrakt og foreløbig projektplan. 

/ reflektion

Jeg synes det har været virkelig udfordrende, at skulle nå så meget på ret kort tid. Det har været hårdt og presset, det meste af tiden, og jeg har haft svært ved at mærke, vi var en gruppe, fordi vi grundet tidspres, var nødt til at arbejde meget individuelt på hver vores ting, for at nå i mål. 

Jeg er til gengæld rigtig stolt af, hvor meget jeg har gjort ud af, at gå i dybden med og forstå designprocessen, som designansvarlig. Det har været lærerigt at side med designet selv, og jeg kan virkelig godt lide, at arbejde med layout, typografi og farver, men jeg har stadig rigtig meget at lære om brugervenlighed på specifikke platforme, som webshops.