/ redesign af hjemmeside

første projekt

Målet for dette projekt er, at hver gruppe gennemfører en systematisk og grundig heuristisk evaluering af en selvvalgt hjemmeside og på grundlag heraf udarbejder en re-design af denne hjemmeside samt en klient-rapport.

/ opstart og gruppedynamik

I forbindelse med vores projekt om redesign af en hjemmeside, blev jeg valgt som gruppeleder. Beslutningen blev truffet i fællesskab efter vi havde valgt den hjemmeside, vi ønskede at arbejde med. Som gruppeleder har jeg haft ansvaret for at koordinere arbejdet, sørge for, at alle i gruppen var involveret og holdt overblikket over projektets fremdrift.

Vi valgte en hjemmeside, der i sin nuværende form fremstod meget minimalistisk og enkel, hvilket åbnede op for en række muligheder for forbedringer. Hjemmesidens enkle design gjorde den til en oplagt kandidat for os at arbejde med, da vi kunne bygge videre på den og tilføre nye funktioner og æstetiske elementer, som ville forbedre brugeroplevelsen markant. Som gruppeleder sørgede jeg for, at vi i fællesskab drøftede både hjemmesidens styrker og svagheder, så vi kunne udvikle et redesign, der virkelig løftede dens potentiale.

/ proces

Som en del af vores redesignprojekt udførte vi flere brugertests og research på den originale hjemmeside. På baggrund af brugernes feedback udviklede vi et nyt forslag, der omfattede en kontaktside, en visionsside, en “Om os”-side og et galleri.

Vi startede med at lave en wireframe for at skitsere layoutet, fulgte op med en mockup for at visualisere designet, og udviklede en style tile for at fastlægge farver og skrifttyper. Til sidst skabte vi en prototype, der gjorde det muligt at teste brugeroplevelsen af den nye hjemmeside.

/ video

Udover klientrapport, redesign og en præsentation til et pitch, lavede vi også en markedsføringsvideo som viste brugernes reaktioner på den nye hjemmeside, samt vise hvad vi lærer på uddannelsen. 

/ reflektion

Jeg fik meget ud af at omsætte den teori, vi har gennemgået i undervisningen, til praksis. Det var lærerigt at anvende de metoder og værktøjer, vi har lært og se, hvordan det virkede i en virkelig kontekst.

Som gruppeleder nød jeg ansvaret, fordi det gav mig mulighed for at sikre, at alle i gruppen følte sig hørt og inddraget. Jeg fokuserede meget på, at vi skulle have en åben dialog, hvor alle kunne bidrage med deres ideer og dele deres tanker. Det var vigtigt for mig, at vi arbejdede sammen som et fællesskab og træf beslutninger sammen. 

Min rolle handlede i høj grad om at sørge for, at vi havde en klar dagsorden for vores møder, samlede op på dagens arbejde og skabte et rum, hvor alle følte sig set og hørt. Jeg fandt det virkelig givende a understøtte gruppens dynamik og sikre, at vi arbejdede effektivt sammen, samtidig med at alle var trygge ved at udtrykke deres ideer og holdninger.